Nysgerrig på Fuglsang Friskole eller Børnehuset Kvisten? Kig forbi og bliv klogere

Overvejer I en friskolestart for jeres barn – eller en tryg og nærværende integreret daginstitution? Så kom forbi og oplev stemningen på Fuglsang Friskole og Børnehuset Kvisten.

På udvalgte eftermiddage inviterer vi til drop-in rundvisning og samtale, hvor I kan møde vores skoleleder Thomas K. Pedersen og afdelingsleder Finn Jørgensen. De står klar til at vise jer rundt og svare på jeres spørgsmål om hverdagen, værdierne og fællesskabet hos os.

Det foregår på Merkurvænget 2, Fredericia – gå efter hovedindgangen.

Hvornår? Kl. 16.00-17.00 på følgende datoer:

    • Onsdag d. 30. april
    • Torsdag d. 15. maj
    • Onsdag d. 11. juni
    • Tirsdag d. 17. juni

Det er helt uforpligtende, og I behøver ikke at tilmelde jer – bare mød op, når det passer jer!

Hvis der kommer mange på én gang, kan der være lidt ventetid på individuelle samtaler – men vi sørger for kaffe, en hyggelig stemning og mulighed for at se sig omkring imens.

Vi glæder os til at tage imod jer og vise, hvordan vi skaber en tryg og lærerig hverdag for jeres barn!

Informationsmøde den 14. maj

Husk også, at vi inviterer til informationsmøde den 14. maj kl. 16.30-18.00, hvor der bl.a. er en præsentation i auditoriet for alle fremmødte.

Velkommen til informationsmøde onsdag d. 14. maj

MØD PERSONALET OG OPLEV DE SKØNNE RAMMER VED FUGLSANG FRISKOLE OG BØRNEHUSET KVISTEN
 
Vi gentager succesen fra marts og inviterer til endnu et arrangement: Velkommen til informationsmøde for interesserede forældre og børn onsdag d. 14. maj kl. 16.30-18.00.
 
ER DU PÅ UDKIG EFTER EN SKOLE, BØRNEHAVE ELLER VUGGESTUE, HVOR DIT BARN BLIVER SET, HØRT OG MØDT MED NÆRVÆR?
 
På Fuglsang Friskole og Børnehuset Kvisten lærer børn gennem leg, oplevelser og stærke fællesskaber. Her er nærvær, dannelse og relationer i centrum.
 
Kan du ikke den 14. maj? – Undersøg muligheden for en drop-in-rundvisning i stedet.
Fuglsang Friskole Merkurvænget 2
Hovedindgangen ved Merkurvænget 2. Fuglsang Friskole og Børnehuset Kvisten inviterer til informationsmøde.
Til informationsmødet kan du høre mere om Fuglsang Friskole og Børnehuset Kvisten – et nyt og inspirerende børnefællesskab i Fredericia med et kristent værdigrundlag.
 
• Få et indblik i værdier, hverdag og pædagogik
• Tag med på en rundvisning i de skønne lokaler og udearealer
• Mød ledere, lærere, pædagoger og initiativgruppen bag og stil alle dine spørgsmål.
 
Der er præsentation ved skolelederen og afdelingslederen i auditoriet kl. 17.00.
 
Før og efter kl. 17.00 kan du tage med på rundvisning, snuse rundt på egen hånd, lade børnene lege i Børnehuset Kvisten eller tale med folkene bag skolen og daginstitutionen.
 
Tilmelding er ikke nødvendig, men velkommen ved at give en tilkendegivelse på begivenheden på facebook
 
Vi glæder os til at møde jer og vise, hvordan vi skaber en tryg og lærerig hverdag for jeres barn!
 
___
 

Indmeldelse er åben!

Fuglsang Friskole åbner den 11. august 2025, og Børnehuset Kvisten åbner for vuggestue, børnehave og førskolegruppe den 1. april 2025.