Velkommen til informationsmøde tirsdag d. 18. marts

Vil du høre mere om, hvordan Fuglsang Friskole og Børnehuset Kvisten bliver et trygt og inspirerende børnefællesskab i Fredericia? Er du nysgerrig på, om den nye kristne friskole og daginstitution er noget for dit barn?

Så kom til vores informationsmøde!

Fuglsang Friskole Merkurvænget 2
Hovedindgangen ved Merkurvænget 2. Fuglsang Friskole og Børnehuset Kvisten inviterer til informationsmøde.

Alle interesserede forældre og børn inviteres til informationsmøde tirsdag den 18. marts kl. 16.30-18.00 på Merkurvænget 2, 7000 Fredericia. 

✅ Hør om værdier, pædagogik og hverdagen i friskolen og børnehuset
✅ Kom på rundvisning i de flotte faciliteter inde og ude
✅ Mød skoleleder, afdelingsleder og pædagoger
✅ Stil dine spørgsmål.

Hør præsentationer fra skoleleder Thomas Kofod Pedersen og afdelingsleder Finn Jørgensen i auditoriet kl. 16.30 eller 17.15 – kom, når det passer for jeres familie!

Tilmelding er ikke nødvendig, men velkommen ved at give en tilkendelsegivelse på vores begivenhed på facebook.

Vi håber at se jer til informationsmødet – og vi glæder os til snart at tage imod de første børn i Børnehuset Kvisten!

Indmeldelse er åben!

Fuglsang Friskole åbner den 11. august 2025, og Børnehuset Kvisten åbner for vuggestue, børnehave og førskolegruppe den 1. april 2025.

Læs også mere om priser og de forskellige pasningstilbud i Børnehuset Kvisten på linket nedenfor:

Vil du undervise på Fuglsang Friskole?

Nu er chancen her!

Fuglsang Friskole begynder til august 2025 i Fredericia, og vi skal bruge nogle dygtige lærere, der vil være med til at danne børn, skole og skolekultur! Det er en unik mulighed for at sætte et stort præg på en skole i opstart, og vi søger derfor 1-2 lærere, der:

    • Har en pædagogisk anerkendende tilgang til eleverne 
    • Er åbne overfor pædagogisk nytænkning 
    • Har gode evner til at samarbejde  
    • Er åbne over for sparring i forhold til udvikling af egen undervisning 
    • Kan sætte rammer for klasseledelse 
    • Vægter elevernes trivsel og faglige udvikling højt 
    • Er ansvarsbevidste og pligtopfyldende
    • Er entreprenante og gode til at se muligheder i et spændende miljø
    • Er læreruddannede eller har anden relevant uddannelse.

Det er primært indskolingsfag, vi ønsker dækket, men vi vil gerne høre, hvad du ellers kan byde ind med.

Der er tale om faste stillinger, hvor ansættelsesgraden kan aftales. 

Fuglsang Friskole begynder i flotte rammer på Merkurvænget 2, hvor stort set alle ønskelige faciliteter er til rådighed. Vi forventer at begynde med en lille børnegruppe fra børnehaveklasse til 3. klasse og så løbende udvide med et klassetrin om året. Der er tilhørende SFO og daginstitution.

Vi forventer, at ansøgeren kan identificere sig med skolens kristne værdigrundlag. 

Vi lægger stor vægt på, at vores elever kan udvikle sig fagligt, personligt og socialt. Det gør vi bl.a. ved at have fokus på en inkluderende, anerkendende og respektfuld tilgang til samarbejdet med eleverne og deres forældre. Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med et helt nyt kollegafællesskab og gode rammer for spændende undervisning.

Ansættelserne sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.   

Yderligere informationer kan fås ved henvendelse til skoleleder Thomas Pedersen, tlf.: 5260 0041.  

Ansøgningen sendes senest den 15. marts 2025 til skolen på mail: Fuglsangfriskole@gmail.com 

Ansøgere bedes begrunde, hvorfor de søger på en skole med netop vores værdigrundlag.