ÅBNINGSFEST

åbningsfest 2025

Kom til åbningsfest for Fuglsang Friskole og Børnehuset Kvisten søndag d. 10. august kl. 14.00-17.00!

Velkommen til en festlig eftermiddag med noget for både børn og voksne. Vi fylder legepladsen med aktiviteter, konkurrencer, hoppeborg, slushice, kaffe, kage og meget mere. Masser af liv og fællesskab 💚

Alle er velkomne til at være med til fejringen. Fx dig, der har været en del af projektets rejse de seneste fem år, er nysgerrig på skolen og daginstitutionen, er nabo, eller dig, der bare gerne vil være med til at bakke op om et nyt, levende fællesskab i Fredericia.

Program:

Kl. 14.00: Velkomst og tale ved bestyrelsesformand Hanna Klitlund, skoleleder Thomas Pedersen og viceborgmester i Fredericia Kommune Vibe Dyhrberg.

Kl. 14.20: Snoren klippes

Kl. 14.30-17.00: Hoppeborg, slushice, konkurrencer, kaffe, kage, bålhygge og meget mere sjov for alle aldre

Kl. 15.15 og 16.15: Mulighed for rundvisning på skolen

Adresse: Merkurvænget 2, Fredericia. Vi begynder ved hovedindgangen.

👉 Tag børnene, bedsteforældrene, naboen og nysgerrigheden med.

Tilmelding er ikke nødvendig, men velkommen ved tilkendegivelse i facebookbegivenheden.  

Vi glæder os til at se jer til en festlig eftermiddag for hele byen!

 

🌱 🌱

Velkommen til Fuglsang Friskole & Børnehuset Kvisten – et nyt og nærværende fællesskab i Fredericia.

🌱🌱 

Det er stadig muligt at indmelde dit barn. Vi har ledige pladser fra august i både daginstitutionen og bh.kl.-4. klasse

Fuglsang Friskole har første skoledag den 11. august 2025, og Børnehuset Kvisten åbnede for vuggestue og børnehave den 1. april 2025.

Nysgerrig på Fuglsang Friskole eller Børnehuset Kvisten? Kig forbi og bliv klogere

Overvejer I en friskolestart for jeres barn – eller en tryg og nærværende integreret daginstitution? Så kom forbi og oplev stemningen på Fuglsang Friskole og Børnehuset Kvisten.

På udvalgte eftermiddage inviterer vi til drop-in rundvisning og samtale, hvor I kan møde vores skoleleder Thomas K. Pedersen og afdelingsleder Finn Jørgensen. De står klar til at vise jer rundt og svare på jeres spørgsmål om hverdagen, værdierne og fællesskabet hos os.

Det foregår på Merkurvænget 2, Fredericia – gå efter hovedindgangen.

Hvornår? Kl. 16.00-17.00 på følgende datoer:

    • Onsdag d. 30. april
    • Torsdag d. 15. maj
    • Onsdag d. 11. juni
    • Tirsdag d. 17. juni

Det er helt uforpligtende, og I behøver ikke at tilmelde jer – bare mød op, når det passer jer!

Hvis der kommer mange på én gang, kan der være lidt ventetid på individuelle samtaler – men vi sørger for kaffe, en hyggelig stemning og mulighed for at se sig omkring imens.

Vi glæder os til at tage imod jer og vise, hvordan vi skaber en tryg og lærerig hverdag for jeres barn!

Informationsmøde den 14. maj

Husk også, at vi inviterer til informationsmøde den 14. maj kl. 16.30-18.00, hvor der bl.a. er en præsentation i auditoriet for alle fremmødte.