Skoleleder til Fuglsang Friskole – en kristen friskole i Fredericia

Bliv skoleleder på friskole

Er du en passioneret leder med erfaring i at drive skole og kan se det spændende i at forme og lede en ny friskole helt fra bunden? Har du pionerånd, evne til at engagere og en stærk vision for at drive en skole, hvor kristne værdier væves ind i skolens hverdag? Så har vi en spændende mulighed til dig!

Om skolen:

Fuglsang Friskole er en nyopstartet kristen friskole, som henvender sig til børn fra 0.-9. klasse og er tæt knyttet til Børnehuset Kvisten. Vores mål er at skabe et trygt, rummeligt fællesskab og læringsmiljø, hvor alle kender hinanden. Vi ønsker, at det kristne værdisæt skal danne ramme for den måde, vi er sammen på og ser på hinanden som ligeværdige og værdifulde mennesker. Alle er velkomne på skolen uanset livssyn, når man kan se sig selv i fællesskabet og de rammer, vi tilbyder.

Skolen åbner august 2025, mens den tilhørende daginstitution, Børnehuset Kvisten, åbner marts 2025. Vi forventer at starte med 0.-3. klasse og løbende opbygge elevtallet nedefra med mulighed for at udbyde yderligere klassetrin ift. efterspørgslen. De kommende 0. klasseelever skal have mulighed for at begynde i en før-skole-gruppe i den nye daginstitution fra april 2025.

Stillingsindhold:

Som skoleleder vil du være ansvarlig for at lede og udvikle den nye friskole med tilhørende daginstitution i samarbejde med øvrige ansatte og skolebestyrelsen. Dine primære opgaver inkluderer:

    • Ansætte det nye hold af medarbejdere på skolen.
    • Skabe kulturen på skolen og strukturen for hverdagen, fx organisere daglige morgensamlinger med sang og fortælling, og etablere årshjul for skolen med fokus på traditioner og tilbagevendende arrangementer.
    • Samtaler med nye forældre til skolen.
    • Beskrive og lede den pædagogiske kultur, herunder arbejdet med trivsel, skærmbrug, udeliv og børne- og læringssyn.
    • Indgå i undervisningen af skolens skønne elever.
    • Deltage i skolebestyrelsesmøder.
    • Dialog med UVM i godkendelsesprocessen.
    • Desuden: Arbejde sammen med STU og Fredericiaskolen om brug af fællesarealer på Center for Høretab. Arbejde sammen med skolens støtteforening om indsamlings- og støtteaktiviteter til skolen. 

Vi søger dig, der:

    • Er uddannet lærer, gerne med supplerende lederuddannelse.
    • Har solid erfaring med at drive skole og har en stærk forståelse for at formidle kristendommen på en hverdagsnær måde.
    • Besidder entreprenante egenskaber, og brænder for at skabe en skole fra bunden.
    • Er rummelig, vis og har evnen til at håndtere en bred vifte af opgaver – fra administration til undervisning.
    • Kan samarbejde effektivt med både interne og eksterne partnere og har en klar evne til at inspirere og engagere forældre og frivillige.
    • Er en god og lyttende leder for de ansatte.
    • Kan gribe fat, hvor nødvendigt i en opstartsproces, fx praktiske opgaver.

Vi tilbyder:

    • En unik chance for at forme og lede en ny skole, hvor værdigrundlaget er en central del af hverdagens arbejde.
    • Mulighed for at arbejde tæt sammen med en engageret bestyrelse og et dedikeret personale.
    • En rolle med stort ansvar og en bred vifte af opgaver, hvor du kan gøre en reel forskel i børns liv.
    • Løn og ansættelsesvilkår i henhold til organisationsaftale for ledere ved frie grundskoler mv. af 16. april 2019.

Er du klar til at tage ansvaret for at lede vores nystartede kristne friskole og sikre, at vores værdigrundlag kommer til udtryk i alt, hvad vi gør? Så ser vi frem til at høre fra dig!

Ansøgning:

Send din ansøgning og CV til: info@nykristenfriskolefredericia.dk hurtigst muligt. Ansøgninger behandles løbende.

Tiltrædelse: 1. marts 2025 eller efter aftale.

Ved interesse i stillingen opfordres du til at kontakte bestyrelsesformanden for at høre mere til projektet. Bestyrelsesformand Hanna Klitlund Nielsen kan kontaktes på tlf. 41595373 eller mail: hannanielsen@live.dk.

Vi ser frem til at finde den rette leder, der kan bringe vores vision til virkelighed og være med til at skabe en skole, der gør en forskel.