Nysgerrig på Fuglsang Friskole eller Børnehuset Kvisten? Kig forbi og bliv klogere

Overvejer I en friskolestart for jeres barn – eller en tryg og nærværende integreret daginstitution? Så kom forbi og oplev stemningen på Fuglsang Friskole og Børnehuset Kvisten.

På udvalgte eftermiddage inviterer vi til drop-in rundvisning og samtale, hvor I kan møde vores skoleleder Thomas K. Pedersen og afdelingsleder Finn Jørgensen. De står klar til at vise jer rundt og svare på jeres spørgsmål om hverdagen, værdierne og fællesskabet hos os.

Det foregår på Merkurvænget 2, Fredericia – gå efter hovedindgangen.

Hvornår? Kl. 16.00-17.00 på følgende datoer:

    • Onsdag d. 30. april
    • Torsdag d. 15. maj
    • Onsdag d. 11. juni
    • Tirsdag d. 17. juni

Det er helt uforpligtende, og I behøver ikke at tilmelde jer – bare mød op, når det passer jer!

Hvis der kommer mange på én gang, kan der være lidt ventetid på individuelle samtaler – men vi sørger for kaffe, en hyggelig stemning og mulighed for at se sig omkring imens.

Vi glæder os til at tage imod jer og vise, hvordan vi skaber en tryg og lærerig hverdag for jeres barn!

Informationsmøde den 14. maj

Husk også, at vi inviterer til informationsmøde den 14. maj kl. 16.30-18.00, hvor der bl.a. er en præsentation i auditoriet for alle fremmødte.